5 gode råd til valg af mus

Sidder du også flere timer foran en computer? Mange kan nikke genkendende til dette, hvad enten de er gamer eller ej. Som gamer kan man hurtigt glemme verden omkring sig, og det er derfor vigtigt man benytter sig af det rigtige udstyr for en optimal komfort.

 

5 gode råd til det perfekte valg af en gamer mus

Som gamer er det vigtigste udstyr oftest musen, da den kan være en afgørende del af om man vinder eller taber sit spil. Hvis ens mus, reaktionsevne er dårlig og man spiller et online spil, kan det have store konsekvenser, og jeg vil hermed komme med nogle gode råd til når du næste gang skal ud og købe ny mus.

 

1. Optisk eller laser mus?

Helt enkelt, så er forskellen på en laser- og optisk mus, deres evne til at registrerer dine bevægelser med musen på forskellige overflader. En optisk mus virker ikke på alle overflader, såsom glas eller hvis du løfter den fra musemåtten. Dette er til gengæld den primære årsag til hvorfor en optisk mus er mere populær blandt gamere end en laser mus. En laser mus registrerer dine bevægelser selvom den ikke har en flade at køre på, og kan derfor ødelægge ens spil hvis man løfter mus og registrerer ens bevægelser i alle retninger.

 

2. Læs det med småt!

Det kan nogen gange være en jungle, når man skal finde rundt i alle de forskellige betegnelser der står på bagsiden af produkterne. CPI og DPI er betegnelser du helt sikkert vil møde i din færd efter en ny mus og kort sagt betyder betegnelserne hvor følsom sensoren er i musen. Her er det derfor vigtigt, at du ved hvad dit behov er som gamer. Oftest bruges betegnelsen DPI. En lav DPI betyder at du skal flytte musen mere, end hvis den havde en høj DPI, men kan derved være mere præcis i sit spil, en mus der bevæger sig hurtig. En tommelfingerregel er at en DPI mellem 1000-2500 er en lav DPI og giver mere præcision, hvor en DPI mellem 2500-9000 er høj og gør musen hurtig som oftest bruges i spil som League of Legends.

 

3. Trådløs eller med kabel?

Diskussionen kører stadig om en trådløs mus, er bedre end de gode gamle kabel mus. For mange er det et personligt valg, da nogle ikke kan lide at der er et kabel i vejen når man sidder og spiller. Ulemperne med en trådløs mus, kan dog være at der kan opstå forsinkelser, grundet det trådløse signal, men forsinkelserne er i dag minimale og har oftest ikke den store betydning.

 

4. Knapper og software til din mus!

En gamer mus kan i dag, være udstyret med helt op til 20 knapper, hvor man kan bestemme hvad enkelt knap skal bruges til. Priser bliver dog oftest højere når man køber en mus med flere knapper og en masse software. En traditionel mus har omkring 2-3 knapper og en helt almindelig gamer mus har omkring 5 knapper. Så fokuser på hvad dit behov er og så finde du den mus er passer til dig.

 

5. Designet

Mange anser design som en overfladisk ting, når det kommer til produkter. Men i dette tilfælde har designet på en mus, en betydning for ens brugeroplevelse. Vægten på musen og hvordan den ligger i ens hånd har en stor betydning, når man skal sidde foran en skærm i flere timer, man kan derfor med fordel tage sig lidt tid til at se om musen ligger godt i ens hånd.

  • For at opsummere skal du som ny gamer vælge en optisk mus i stedet for en laser.
  • Husk tommelfingerreglen med en DPI på enten 1000-2500 eller 2500-9000.
  • En trådløs mus, er ligeså god som en mus med kabel.
  • En almindelig gamer mus har omkring 5 knapper, men som nybegynder er en mus med 2-3 knapper fin nok.
  • Designet kan være afgørende, for ens brugeroplevelse.

 

 

Billede: William Hook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *